I-T-j-o-b-s.eu

850 active jobs

Fast and free service

432 active profiles

Advertisement

 

 

erfaren Delphi programmør

Som datamatiker og maskinbygningsingeniør søger jeg nye udfordringer. Mit omfattende kendskab til programmering i Delphi og C++ samt kundskaber i IDE-miljøer gør, at jeg håber at være den rette til et job i jeres udviklingsmiljø.
I de seneste 11 år har jeg været ansat som programmør efter at have afsluttet en uddannelse som datamatiker ved Skive EDB-skole.

Primært er jeg interesseret i en stilling som software-udvikler i et åbent og dynamisk miljø med hovedvægt på hands-on programmering.

I forskellige stillinger i producerende virksomheder har jeg fået viden og erfaring i produktions- og udviklingsprocesser og deres styring. Min viden og erfaring har jeg kunnet underbygge igennem min uddannelse som maskiningeniør og datamatiker.

Jeg arbejder i uopsagt stilling i en mindre virksomhed med et pc-baseret system, som visualiserer GPS-data fra et flådestyringssystem for brugeren. I dette arbejde har jeg erhvervet omfattende erfaring og viden i programmering af et stort og kompleks system, forståelse for protokoller til
kommunikation og styring af databaser.

Desuden har jeg stået for udviklingen af testapplikationen
til produktionen af virksomhedens mobilhardware samt emulatorer for kommunikationsprocesser og GPS-systemer. Ydermere har jeg undervist brugerne/kunder i disse applikationer samt ydet
support til kunder i 9 lande.

En af mine styrker er, at jeg gerne fordyber mig i problemstillingen for at finde en løsning.

Jeg er igennem min livserfaring og mit kendskab til forskellige erhverv også i stand til at overskue større opgavestillinger og systematisere eller nedbryde disse for at nå til en løsning.

Desuden har jeg i min nuværende stilling en del kontakter til både danske og udenlandske kunder, som spørger efter hjælp i forbindelse med idriftsættelse af vores produkter.

Jeg er udadvendt og prøver i alle situationer at nå et fornuftigt resultat. Jeg taler flydende engelsk
og tysk. Desuden har jeg almindeligt kørekort.


Gender: Male

Year of birth: 1964

Working hours: Full time, part time and freelance.

Job seeker would like to work in the following countries: Denmark: Viborg County.

The resume was last changed: July 29, 2010.

  Contact this job seeker

  Print

  Back